Tak for denne gang til alle dem der læste med her på bloggen. Vi har haft den bedste tur nogensinde med så mange sjove, interessante og lærerige oplevelser. Turen har givet os et bedre fællesskab i klassen og vi har set nye sider af hinanden.
Selvom den nu står på helt almindelig skolegang igen, så er vi sikre på at vi en dag vender tilbage til den skønne by. Og når det sker så lover vi at snubbe de sidste verdensdele som vi ikke nåede…
Vi håber i har nydt at læse med og vil følge med en anden gang!
mandag den 24. marts 2014
Londons eftersmag
Efter vi er kommet hjem fra London og langsomt er ved at få fordøjet alle de forskellige indtryk, er det ved at gå op for os, hvor meget London bare er et stort, multikulturelt monopol, især sammenlignet med Silkeborg. I London så vi nogle forskellige ghettoer, hvor de havde ghettoer for, hvilket land du kom fra, hvorimod Silkeborg har én ghetto, hvor alle mulige forskellige afstamninger af verden er samlet. I Silkeborg er ghettoen en negativ ting, hvorimod London har positive, velfugerende ghettoer, som fx China town.
Det er også tankevækkende, at det kun er 40 % af London, som faktisk er hvide englændere. Resten er bare immigreret til landet og dermed blevet en del af den multikulturelle kultur. Alle folk bliver tiltrukket af London og ikke kun dem, som kommer fra den "dårlige" del af verden. Dette kunne vi se ved, at vores guide Jakob blandt andet var fra Danmark.
På grund af alt denne multikultureiltet, kan man beskrive London med et enkelt citat: London isn't just a city. It is a world.
Det er også tankevækkende, at det kun er 40 % af London, som faktisk er hvide englændere. Resten er bare immigreret til landet og dermed blevet en del af den multikulturelle kultur. Alle folk bliver tiltrukket af London og ikke kun dem, som kommer fra den "dårlige" del af verden. Dette kunne vi se ved, at vores guide Jakob blandt andet var fra Danmark.
På grund af alt denne multikultureiltet, kan man beskrive London med et enkelt citat: London isn't just a city. It is a world.
London Horror
Tirsdag aften var vi på guidet tur i de gader, hvor Jack the Ripper holdt til i 1888. Vi fik en meget detaljeret beskrivelse af alle hans ofre og så, hvor de havde boet, hvor de blev set sidst og hvor de blev slået ihjel. I mange af gaderne var bygningerne stadig de samme som dengang, og det var ikke svært at forestille sig London i Jack the Rippers tid. Guiden var meget engageret, og havde arbejdet med Jack the Ripper i 25 år og kunne derfor fortælle en masse ting, som langt de fleste ikke ved. Samtidig havde hun en masse billeder, der kunne understøtte hendes fortællinger.
Det eneste vi sjovt nok ikke hørte så meget om på turen var selve Jack the Ripper, da man tilsyneladende ikke ved noget om ham.
Vi besøgte London Dungeons onsdag eftermiddag, hvor vi oplevede 1000 år af Englands historie på 90 minutter.
Vi vil ikke afsløre, hvad der sker på selve turen, men det var virkeligt nervepirrende og uhyggeligt. Der var gjort meget ud af diverse uhyggelige effekter med lyd, lys, spejle, luft og vand og liveskuespillerne gjorde også deres til, at vi kom i den rette stemning. Vi fik alle sammen vores livs forskrækkelse under turen og det er helt klart pengene værd.
.jpg)
På London Dungeons hjemmeside kan du tage en test, for at finde ud af, om du kan holde til London Dungeons. Testen findes i bunden af hjemmesiden.
http://www.thedungeons.com/london/en/
Det eneste vi sjovt nok ikke hørte så meget om på turen var selve Jack the Ripper, da man tilsyneladende ikke ved noget om ham.
Vi besøgte London Dungeons onsdag eftermiddag, hvor vi oplevede 1000 år af Englands historie på 90 minutter.
Vi vil ikke afsløre, hvad der sker på selve turen, men det var virkeligt nervepirrende og uhyggeligt. Der var gjort meget ud af diverse uhyggelige effekter med lyd, lys, spejle, luft og vand og liveskuespillerne gjorde også deres til, at vi kom i den rette stemning. Vi fik alle sammen vores livs forskrækkelse under turen og det er helt klart pengene værd.
http://www.thedungeons.com/london/en/
Shakespeare's Globe
Torsdag tog vi til Shakespeare´s Globe. Vi var alle spændte på, hvad der skulle ske. Skulle vi spille skuespil foran hinanden? Skulle vi spille skuespil foran fremmede? Eller skulle vi blot have en rundvisning med en masse tørre historiske facts?
Det viste sig at være meget mere interessant og sjovt, end vi havde regnet med. Allerede inden for få minutter stod det klart at vores guide ikke var en tør kiks, at høre på. Marc fra Scotland var meget spændende både at se og høre på. Når han snakkede brugte han øjenkontakt til at holde os alle interesserede, og hans sjove accent gjorde at vi lyttede efter.
Desuden var det også god underholdning at tælle hvor mange lag tøj, han havde på - der var mange…
Marc fortalte om Globens historie, og hvordan den fungerede i dag. Den nuværende Globe er kun 17 år gammel, men er bygget på præcis samme måde som den første Globe blev bygget. Men den første brændte ned, da kongen ville affyre en kanon under sin store entre i Globen. Kanonen ramte det strådækkede tag og det hele brændte ned.
I dag bliver Globen brugt til at spille udendørsskuespil om sommeren, og til undervisning af skoleklasser hele året rundt.
Efter rundvisningen blev vi ført ind i et rum, hvor vi skulle læse en lille scene fra verden største kærlighedstragedie: Romeo and Juliet.
Han fik os til at lave et par øvelser der gav os en ide om, hvordan man skal arbejde med det svære sprog Shakespeare bruger. Vi havde frygtet at skulle spille skuespil over for hinanden, men det viste sig at være utroligt sjovt at lave øvelserne.
Shakespeare's Globe var en overvældende god oplevelse som i høj grad blev løftet af en fantastisk guide.
Så tak til Marc fra Scotland.
Det viste sig at være meget mere interessant og sjovt, end vi havde regnet med. Allerede inden for få minutter stod det klart at vores guide ikke var en tør kiks, at høre på. Marc fra Scotland var meget spændende både at se og høre på. Når han snakkede brugte han øjenkontakt til at holde os alle interesserede, og hans sjove accent gjorde at vi lyttede efter.
Desuden var det også god underholdning at tælle hvor mange lag tøj, han havde på - der var mange…
Marc fortalte om Globens historie, og hvordan den fungerede i dag. Den nuværende Globe er kun 17 år gammel, men er bygget på præcis samme måde som den første Globe blev bygget. Men den første brændte ned, da kongen ville affyre en kanon under sin store entre i Globen. Kanonen ramte det strådækkede tag og det hele brændte ned.
I dag bliver Globen brugt til at spille udendørsskuespil om sommeren, og til undervisning af skoleklasser hele året rundt.
Han fik os til at lave et par øvelser der gav os en ide om, hvordan man skal arbejde med det svære sprog Shakespeare bruger. Vi havde frygtet at skulle spille skuespil over for hinanden, men det viste sig at være utroligt sjovt at lave øvelserne.
Shakespeare's Globe var en overvældende god oplevelse som i høj grad blev løftet af en fantastisk guide.
Så tak til Marc fra Scotland.
Program
Søndag 16/3:
09.16 - Afrejse fra Skanderborg station
16.00 - Ankomst til Heathrow lufthavn
09.16 - Afrejse fra Skanderborg station
16.00 - Ankomst til Heathrow lufthavn
Mandag 17/3:
10.00-12.00 - Tate modern gallery
16.00-18-00 - Parlamentet
Tirsdag 18/3:
11.30-13-30 - Hindutemplet i Neasden
20.00-22.00 - Jack the Ripper Tour
Onsdag 19/3:
10.00-12.45 - guidet tour i det etniske London
16.00-18.00 - London Dungeons
Torsdag 20/3:
10.30 - 12.00 - The Globe Theatre
13.00 - 16-00 - Campden Marked
16.30 - 17.00 - Even song i Sct. Paul's Cathedral
18.30 - Fællesspisning i China Town
20.00 - Fælles pub-tur
Fredag 21/3:
13.00 - Afrejse fra hotellet
17.00 - Afgang fra Heathrow
02.15 - Ankomst til Skanderborg
Hindutempel i Neasden
Vi skulle besøge et hindutempel i det nordvestlige London, i en bydel kaldet Neasden. Hindutemplet var afhængige af frivillige, som hjalp med rundvisningerne osv. Da vi kom ind skulle vi vaske os og tage vores sko af. Herefter kom vi igennem nogle rum med massere af tæpper. Her startede vi med at se en film om, hvordan hindutemplet var blevet opført. Alt, alle sten og ud skåret søjler var lavet i hånden. Efter filmen så vi hvordan munkene bad og vi blev velsignet af dem. Jeg sad ved siden af en ældre dame, som kunne hele bønnens sang (ca. 20 min) uden ad. I templet sad vi på gulvet hver gang vi skulle have noget at vide og de gjorde dermed ikke rigtigt brug af stole.
Da bønnen var færdig kom vi ind og hørte på en af de frivillige hinduister, som fortalte om, hvordan han levede vegansk og hvordan det fik ham til at se meget yngre ud. Han bad os om at gætte på hans alder og vi gættede mellem 10 og 20 år for ungt. Han gik ind for karma og prøvede på at få os til at meditere ved at vi skulle forstille os en iPhone skærm for os med lukkede øjne i 20 sekunder og se, om vi faktisk kunne koncentrere os om iPhonen og ikke tænke på alle mulige andre ting.
Han fortalte også en masse om, at hinduerne gik meget ind for fred og at de accepterede andre guder, så som vores kristne gud og Allah.
Food of the day - Sydamerika
Onsdag foregik middagsmaden Covent Garden, hvor vi fandt en hyggelig lille restaurant, der solgte sydamerikansk mad. Her fik noget kaldet en "åben sandwich" - som i virkeligheden var et stort stykke brød skåret i trekanter og med en masse forskelligt fyld ovenpå.
Food of the day - Asien
For at være helt ærlig, har vi måske ikke helt fået smagt mad fra alle verdensdele, som vi oprindeligt havde håbet.
Til gengæld har vi smagt Asien 3 gange i løbet af ugen.
Første gang var mandag, hvor vi impuls-købte en china-box tæt ved Hyde Park, hvor vi boede. Det var ikke helt en succes. Maden blev serveret i en gammel isbøtte og smagte lidt for meget af kål.
Torsdag fik vi kina-mad hele to gange..
Omkring middag var vi på Campden Marked, hvor vi fandt et område med en masse små eksotiske madboder helt ned til vandet. Alle sælgerne var meget venlige, og gav smagsprøver og tilbud ud til højre og venstre. Her købte vi endnu en china-box, som var væsentligt bedre end den anden. Underholdningen var også i top - bag disken stod en ældre syngende kineser med den vildeste vi rygerstemme nogensinde har hørt.
Om aftenen spiste hele klassen fælles på restauranten Dumplings' Legend i China Town. Her fik vi sygt meget forskelligt kina-mad - og denne gang var kvaliteten væsentligt bedre.
Til gengæld har vi smagt Asien 3 gange i løbet af ugen.
Første gang var mandag, hvor vi impuls-købte en china-box tæt ved Hyde Park, hvor vi boede. Det var ikke helt en succes. Maden blev serveret i en gammel isbøtte og smagte lidt for meget af kål.
Torsdag fik vi kina-mad hele to gange..
Omkring middag var vi på Campden Marked, hvor vi fandt et område med en masse små eksotiske madboder helt ned til vandet. Alle sælgerne var meget venlige, og gav smagsprøver og tilbud ud til højre og venstre. Her købte vi endnu en china-box, som var væsentligt bedre end den anden. Underholdningen var også i top - bag disken stod en ældre syngende kineser med den vildeste vi rygerstemme nogensinde har hørt.
Om aftenen spiste hele klassen fælles på restauranten Dumplings' Legend i China Town. Her fik vi sygt meget forskelligt kina-mad - og denne gang var kvaliteten væsentligt bedre.
"I was born on… Samsø!"
Onsdag formiddag mødte vi op for at få en guidet tur rundt i London. Guiden Jacob førte os rundt, mens han på engelsk fortalte om de forskellige minoriteter i byen.
Vi startede i Soho, hvor han fortalte om bordeller, prostitution, homoseksuelle og stripklubber.
Bagefter tog vi undergrunden og endte i Chinatown, hvor han viste os hvordan London forsøger at gøre ghettoer til attraktive steder, i stedet for triste steder som vi kender dem i Danmark. I Chinatown var det kinesiske islæt at se overalt. Ud over at der selvfølgelig rendte kinesere rundt over det hele, stod gadeskiltene på både engelsk og kinesisk, gadelamperne var udsmykkede som de ville være i Kina og overalt blev der solgt kinesiske varer, som man ikke finder andre steder i London. Chinatown var et spændende sted, som var blevet en attraktion i sig selv.
Efter Chinatown gik vi gennem et marked hvor sælgerne kom fra mange forskellige verdensdele. Markedet var fint at kigge på med masser af farvestrålende stoffer og fine smykker. Men bag ved markedet lå en mindre fin ghetto. Det en anden slags ghetto end Chinatown var. Det var her de bangladeshiske immigranter holdte til. Det var ikke et sted man ønskede at besøge på samme måde som markedet og Chinatown var. Det var en grå og kedelig baggård med flere forskellige sociale problemer. Bl.a. var det et voksende problem, at der boede rigtig mange mennesker i små rum og at kvinderne ikke kom ud på arbejdsmarkedet.
Da vi nærmede os turens afslutning, snakkede Jacob om hvordan vi ikke måtte dømme de mennesker vi mødte på vores vej, blot på deres udseende. Vi kunne ikke vide, om den mand der gik ved siden af os, var født og opvokset i England trods hans mørke hudfarve. Og ham selv var også et godt eksempel på, at det var svært at vide hvor folk kom fra. Jacob havde iranske rødder, men han var ikke født der. Han var heller ikke født i England… Han var såmænd født på Samsø og snakkede skam flydende dansk! Det kan vist roligt siges at det var den største overraskelse på turen.
Vi startede i Soho, hvor han fortalte om bordeller, prostitution, homoseksuelle og stripklubber.
Bagefter tog vi undergrunden og endte i Chinatown, hvor han viste os hvordan London forsøger at gøre ghettoer til attraktive steder, i stedet for triste steder som vi kender dem i Danmark. I Chinatown var det kinesiske islæt at se overalt. Ud over at der selvfølgelig rendte kinesere rundt over det hele, stod gadeskiltene på både engelsk og kinesisk, gadelamperne var udsmykkede som de ville være i Kina og overalt blev der solgt kinesiske varer, som man ikke finder andre steder i London. Chinatown var et spændende sted, som var blevet en attraktion i sig selv.
Efter Chinatown gik vi gennem et marked hvor sælgerne kom fra mange forskellige verdensdele. Markedet var fint at kigge på med masser af farvestrålende stoffer og fine smykker. Men bag ved markedet lå en mindre fin ghetto. Det en anden slags ghetto end Chinatown var. Det var her de bangladeshiske immigranter holdte til. Det var ikke et sted man ønskede at besøge på samme måde som markedet og Chinatown var. Det var en grå og kedelig baggård med flere forskellige sociale problemer. Bl.a. var det et voksende problem, at der boede rigtig mange mennesker i små rum og at kvinderne ikke kom ud på arbejdsmarkedet.
Da vi nærmede os turens afslutning, snakkede Jacob om hvordan vi ikke måtte dømme de mennesker vi mødte på vores vej, blot på deres udseende. Vi kunne ikke vide, om den mand der gik ved siden af os, var født og opvokset i England trods hans mørke hudfarve. Og ham selv var også et godt eksempel på, at det var svært at vide hvor folk kom fra. Jacob havde iranske rødder, men han var ikke født der. Han var heller ikke født i England… Han var såmænd født på Samsø og snakkede skam flydende dansk! Det kan vist roligt siges at det var den største overraskelse på turen.
Food of the day - Europa
Onsdag, efter næsten 12 timers sightseeing i London, var vi mildt sagt ret trætte. Alligevel valgte vi, til trods for ømme fødder og tunge øjenlåg, at smutte omkring en nærliggende pub for at smage en omgang vaskeægte engelsk "fish and chips".
Vores naive forstilling om fish and chips var, at det bestod pommes frites og små stykker fisk blandet sammen med noget dressing.
Da tallerkenen ankommer, ligger der i stedet et kæmpe stykke friture med en lille smule fisk indeni og en lille bunke pommes frites ved siden af.
Til trods for, at maden ikke helt var som forventet, smagte det okay, og det var en rigtig hyggelig aften.
Vores naive forstilling om fish and chips var, at det bestod pommes frites og små stykker fisk blandet sammen med noget dressing.
Da tallerkenen ankommer, ligger der i stedet et kæmpe stykke friture med en lille smule fisk indeni og en lille bunke pommes frites ved siden af.
Til trods for, at maden ikke helt var som forventet, smagte det okay, og det var en rigtig hyggelig aften.
Food of the day - America
I dag besluttede vi os for at få noget fra den amerikanske verdensdel - McDonnalds. Vores burger havde en kæmpe bøf i forhold til bollens størrelse, så den så lidt sjov ud.
McDonnalds i England sælger hverken en Chicken Salsa Cheese burger eller en McFeast. Det gjorde lidt ondt i vores McDonnalds-hungrende hjerter.
Til gengæld giver de gratis ketchup herovre. Kæmpe thumbs up for det
McDonnalds i England sælger hverken en Chicken Salsa Cheese burger eller en McFeast. Det gjorde lidt ondt i vores McDonnalds-hungrende hjerter.
Til gengæld giver de gratis ketchup herovre. Kæmpe thumbs up for det
onsdag den 12. marts 2014
Indblik i vores rejse
Vi rejser fra Skanderborg station kl 09.16 søndag morgen den 16.03.2014 mod Kastrup Lufthavn. Vi glæder os gevaldigt meget! Vi ankommer til Heathrow kl 16 og rejser derefter mod London. Her bliver vi inkavarteret på Apollo Hotel nær Hyde Park, hvor vi skal bo hele ugen.
Herefter begynder vores vilde eventyr i London, hvor vi blandt andet skal ud og se et hindutempel og opleve deres ritualer, vi skal på Camden Lock Market og ud og se en del af det etniske London. Vores emne på studieturen er det multikulturelle, hvilket vi kommer til at se en masse af, blandt andet i China Town. Vi har også en konkurrence i klassen om, hvem der kan tage det bedste "Culture Crash" billede. I vil selvfølgelig få vores bud på dette at se.
Herefter begynder vores vilde eventyr i London, hvor vi blandt andet skal ud og se et hindutempel og opleve deres ritualer, vi skal på Camden Lock Market og ud og se en del af det etniske London. Vores emne på studieturen er det multikulturelle, hvilket vi kommer til at se en masse af, blandt andet i China Town. Vi har også en konkurrence i klassen om, hvem der kan tage det bedste "Culture Crash" billede. I vil selvfølgelig få vores bud på dette at se.
Food of the day
I dag har vi dette med på madpakken (og mange tak til mor for at smøre den, den smager lækkert)
Men vi drømmer om...
mandag den 10. marts 2014
Every race, color and religion on the earth...
… Er et læserbrev fra den engelske avis Guardian Unlimited fra 2005. Forfatteren Leo Benedictus (sejt navn btw) skriver om englændernes syn på immigranterne, og på dem selv.
Benedictus er en journalist der freelancer og nu har skrevet for the Guardian.
Han skriver til den typiske læser af the Guardian, som er en ung og eventyrlysten englænder. De rejser oftere end resten af befolkningen, og når de rejser er de ikke bange for et eventyr. De er typisk moderne by-mennesker.
Benedictus undersøger i læserbrevet om englænderne faktisk er så tolerante, som de selv mener de er. Han når frem til, at de faktisk ikke er tolerante - nærmere ligeglade. De er så vant til at se immigranterne i deres by, at de fremmede kulturer ikke optager dem længere.
Englænderne er på en måde glade for, at immigranterne er i landet, da de på den måde får en masse eksotisk mad. Englænderne har ikke selv kulinariske traditioner ligesom mange andre lande i Europa, men de er derimod meget modtagelige overfor andre kulturer og deres mad. Derfor ser de heller ikke længere en kebabrulle som noget udenlandsk - det er bare en del af London.
Benedictus konkluderer til sidst at mange bliver i London, længere end de faktisk havde planlagt. Men ikke på grund af jobmuligheder og penge. De bliver i London, fordi mentaliteten og kulturen i London opsluger dem. Udlændinge bliver til en integreret del af London, og til sidst virker det umuligt for dem at vende hjem til deres oprindelsesland.
Og netop de mange kulinariske oplevelser glæder vi os til. Vi regner med at have mulighed for at smage på mad fra mange forskellige dele af verden. Faktisk vil vi forsøge at smage på en ny verdensdel hver dag. Der vil selvfølgelig komme opdateringer på den front.
Benedictus er en journalist der freelancer og nu har skrevet for the Guardian.
Han skriver til den typiske læser af the Guardian, som er en ung og eventyrlysten englænder. De rejser oftere end resten af befolkningen, og når de rejser er de ikke bange for et eventyr. De er typisk moderne by-mennesker.
Benedictus undersøger i læserbrevet om englænderne faktisk er så tolerante, som de selv mener de er. Han når frem til, at de faktisk ikke er tolerante - nærmere ligeglade. De er så vant til at se immigranterne i deres by, at de fremmede kulturer ikke optager dem længere.
Englænderne er på en måde glade for, at immigranterne er i landet, da de på den måde får en masse eksotisk mad. Englænderne har ikke selv kulinariske traditioner ligesom mange andre lande i Europa, men de er derimod meget modtagelige overfor andre kulturer og deres mad. Derfor ser de heller ikke længere en kebabrulle som noget udenlandsk - det er bare en del af London.
Benedictus konkluderer til sidst at mange bliver i London, længere end de faktisk havde planlagt. Men ikke på grund af jobmuligheder og penge. De bliver i London, fordi mentaliteten og kulturen i London opsluger dem. Udlændinge bliver til en integreret del af London, og til sidst virker det umuligt for dem at vende hjem til deres oprindelsesland.
Og netop de mange kulinariske oplevelser glæder vi os til. Vi regner med at have mulighed for at smage på mad fra mange forskellige dele af verden. Faktisk vil vi forsøge at smage på en ny verdensdel hver dag. Der vil selvfølgelig komme opdateringer på den front.
Listen Mr. Oxford Don
Vi har læst digtet "Listen mr. Oxford Don" skrevet af John Agard, som beskæftiger sig med det at være immigrant i London og hvordan omgivelserne tager imod ham.
I digtet er der stor fokus på sprog og sprogbrug, og dette bruges til at illustrere hvordan sproget spiller ind i integrationsprocessen. Fortælleren oplever hvor fordomsfuld den engelske samfund kan være, da han ikke taler "Queen's English", og dermed ikke accepteres.
Digtet er henvendt til dem, der ser ned på fortælleren pga. hans uformelle og delvist ukorrekte sprog. Budskabet med digtet er, at han ikke længere vil tolerere at blive nedgjort grundet hans sprog, samt at han ønsker at fremstille samfundets negative syn på indvandrere.
Indtil nu har vi haft den opfattelse, at Storbritannien generelt er meget imødekommende overfor indvandring, da vi primært har hørt om, hvor multikulturelt samfundet er. Dette digt har ændret vores syn på det multikulturelle London, da det har gjort os opmærksomme på, at der også kan eksistere racisme og fordomme i en større grad end vi havde forstillet os.
I digtet er der stor fokus på sprog og sprogbrug, og dette bruges til at illustrere hvordan sproget spiller ind i integrationsprocessen. Fortælleren oplever hvor fordomsfuld den engelske samfund kan være, da han ikke taler "Queen's English", og dermed ikke accepteres.
Digtet er henvendt til dem, der ser ned på fortælleren pga. hans uformelle og delvist ukorrekte sprog. Budskabet med digtet er, at han ikke længere vil tolerere at blive nedgjort grundet hans sprog, samt at han ønsker at fremstille samfundets negative syn på indvandrere.
Indtil nu har vi haft den opfattelse, at Storbritannien generelt er meget imødekommende overfor indvandring, da vi primært har hørt om, hvor multikulturelt samfundet er. Dette digt har ændret vores syn på det multikulturelle London, da det har gjort os opmærksomme på, at der også kan eksistere racisme og fordomme i en større grad end vi havde forstillet os.
mandag den 3. marts 2014
Hej til alle vores mange følgere. Vi er så glade for, at i har lyst til at læse om vores tur.
Om to uger drager vi til London, og vi glæder os!
http://www.youtube.com/watch?v=2BDP3owm9TI
Vi har om de multikulturelle aspekter i London. I den forbindelse skal vi på en tur rundt og besøge de multikulturelle dele af London. Vi har fx hørt om en chinatown i London. Vi skal også besøge at hinduistisk tempel og overvære et ritual. Det bliver spændende, at se hvordan de fremmede kulturer og religioner har tilpasset sig miljøet i London. Vi forventer også en masse nye kulturelle smagsoplevelser, fra de mange små boder på gaderne.
Om to uger drager vi til London, og vi glæder os!
http://www.youtube.com/watch?v=2BDP3owm9TI
Vi har om de multikulturelle aspekter i London. I den forbindelse skal vi på en tur rundt og besøge de multikulturelle dele af London. Vi har fx hørt om en chinatown i London. Vi skal også besøge at hinduistisk tempel og overvære et ritual. Det bliver spændende, at se hvordan de fremmede kulturer og religioner har tilpasset sig miljøet i London. Vi forventer også en masse nye kulturelle smagsoplevelser, fra de mange små boder på gaderne.
Abonner på:
Opslag (Atom)