mandag den 24. marts 2014

London Horror

Tirsdag aften var vi på guidet tur i de gader, hvor Jack the Ripper holdt til i 1888. Vi fik en meget detaljeret beskrivelse af alle hans ofre og så, hvor de havde boet, hvor de blev set sidst og hvor de blev slået ihjel. I mange af gaderne var bygningerne stadig de samme som dengang, og det var ikke svært at forestille sig London i Jack the Rippers tid. Guiden var meget engageret, og havde arbejdet med Jack the Ripper i 25 år og kunne derfor fortælle en masse ting, som langt de fleste ikke ved. Samtidig havde hun en masse billeder, der kunne understøtte hendes fortællinger.
Det eneste vi sjovt nok ikke hørte så meget om på turen var selve Jack the Ripper, da man tilsyneladende ikke ved noget om ham.


Vi besøgte London Dungeons onsdag eftermiddag, hvor vi oplevede 1000 år af Englands historie på 90 minutter.
Vi vil ikke afsløre, hvad der sker på selve turen, men det var virkeligt nervepirrende og uhyggeligt. Der var gjort meget ud af diverse uhyggelige effekter med lyd, lys, spejle, luft og vand og liveskuespillerne gjorde også deres til, at vi kom i den rette stemning. Vi fik alle sammen vores livs forskrækkelse under turen og det er helt klart pengene værd.  

På London Dungeons hjemmeside kan du tage en test, for at finde ud af, om du kan holde til London Dungeons. Testen findes i bunden af hjemmesiden.
http://www.thedungeons.com/london/en/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar